Skodsborg Sport logo


Business Stafetten 2011  - NU som 1/2 marathon

Har jeres virksomhed nogensinde gennemført et 1/2 marathonløb sammen ? 

Torsdag den 12. maj får I chancen i SSport Event, Dagbladet Børsens og Scion DTUs store fælles satsning "Business Stafetten".

Konceptet er enkelt, løb samlet et 1/2 marathonløb 21,1 km, om I er 4, 5 eller 6 eller færre på holdet er ligegyldigt, I skal blot gennemføre distancen samlet som hold.

Der løbes på 2 rundstrækninger på henholdsvis 3,5 km og 7 km i det smukke område omkring Scion-DTU i Hørsholm, så det er blot at fordele ½ marathon distancen imellem Jer, og så tilmelde hver enkelt på holdet.

Kvalitet, masser af præmier og gode oplevelser vil være  i højsædet, og I kan forvente en superservice, med individuel tid, samlet holdtid, SMS service, videosekvens af målgang, mulighed for leje af GPS.

Hver virksomhed kan stille med flere hold, dvs. løbe flere 1/2 marathon.

Tider og antal gennemførte kilometer pr. hold følges på storskærm i målområdet.

Målområdet bliver et stort expoområde med forskellige sponsorer og samarbejdspartnere, eks. indenfor kost, massage, ortopædi, tidstagning skadesbehandling + selvfølgelig væske, frugt, energidrik samt en masse andet godt til ganen.

Bliv og hyg dig med dine kollegaer efter løbet, der er mulighed for at tilkøbe en lækker buffet til hele holdet som serveres i separat telt ved målområdet og gennemføres i samarbejde med møde- & konferencecenter Søhuset på Scion DTU.

Der er masser af P-pladser i området, og vores P-guider vil stå klar til at  anvise dig den nærmeste plads.

Find vej til start her http://sciondtu.dk/da-dk/vejviser/hørsholm.aspx

Tilmeld dig her. 

  

 

 

© Skodsborg Sport | admin | sitemap | home |
site by framemakers